OM OS

Siden begyndelsen i 1975 har Lasse Larsens DNA været baseret på fire kernekompetencer, som vi anser som essentielle i bestræbelserne på, at bygge det bedste hus til danskerne:

Trendsætter - vi er og ønsker at være på forkant med byggeriets og markedets tendenser, for at sikre konstant fornyelse og udvikling – ikke blot i vores byggerier, men også i måden vi driver forretning.

Kvalitetbyggeri - vi går vi ikke på kompromis med kvalitet, hverken i vores nybyggede huse eller i vores rådgivning og service. Derfor anvender vi kun de bedst tænkelige materialer, der ikke blot giver det bedste og flotteste slutresultat, men på sigt også sikrer, at der spares på reparationer og vedligeholdelse.

Individuelle byggeløsninger - vores kunder har alle forskellige behov og ønsker til deres hus. Derfor tegner og bygger vi individuelle huse, hvor kunden selv sætter sit præg på husets arkitektur, design og indretning.

Åben og tillidsfuld dialog - at bygge hus er en stor beslutning. Derfor tager vi vores kunder i hånden gennem hele processen og sikrer gennem åben og tillidsfuld dialog med vores professionelle og engagerede byggerådgivere, byggeledere og håndværkere, at vores kunder er trygge ved at bygge med Lasse Larsen.

 


Hvorfor bygge med Lasse Larsen?

Gennem mere end 35 år har vi hos Lasse Larsen bygget drømmehuse til danskerne. Uanset om I ønsker at bygge et typehus, et arkitekttegnet hus eller blot fristes til en snak om jeres boligmuligheder og drømme, kan vores tillidsfulde og professionelle medarbejdere hjælpe jer i gang. Vi er nemlig udmærket klar over, at bygge nyt hus, er en stor og svær beslutning at træffe. Samtidig er det dog også en utrolig spændende proces, som vi vil gøre alt for forløber gnidningsfrit. For at sikre det, prioriterer vi tæt og åben dialog med jer højt. Resultatet bliver et ægte Lasse Larsen hus, som I vil blive glade for årtier frem i tiden.

For os er et ægte Lasse Larsen hus:

  • … uovertruffen og kompromisløs kvalitet.
  • … professionel og tillidsfuld rådgivning fra vores sælgere og byggeledere.
  • … individuelle og gennemtænkte byggeløsninger tilpasset jeres behov.
  • … bygget på mere end 35 års erfaring og know-how.
  • … bygget af vores egne håndværkere og samarbejdspartnere.
  • … energi- og klimavenlige løsninger.
  • … anerkendt i bygge- og boligbranchen.
  • … designorienteret og arkitekttegnet af vores tegnestue.
  • … et unikt hjem, der realiserer jeres drømme.
  • … et der først betales ved indflytning.
  • … et resultat af tryg og åben dialog mellem kunde og os.

Vores historie

Historien om Lasse Larsen Byggefirma a/s starter i 1975, hvor den dengang 29 årige tømrer og konstruktør uddannede Lasse Larsen ønskede at blive herre i eget hus. Siden er det gået slag i slag, og i dag står der op til 2.500 Lasse Larsen Byggefirma huse rundt omkring i kongeriet. Organisationen er vokset tilsvarende, og tæller i dag ca. 50 medarbejdere og lige så mange samarbejdspartnere. En del har været med fra starten, hvilket ikke er en selvfølge i byggebranchen. Nøgleordene til succesen er ærlighed, teamånd og god ledelse.

Og sidst men ikke mindst evnen til at hente nye opgaver hjem. Lasse Larsen er stadig med i firmaet, og har gennem alle årene kaldt sig det han er: Bygmester. Dog er en del af ejerskabet og den daglige ledelse overladt til yngre kræfter, idet Allan Børsting Laursen har overtaget 20 % af aktierne i Lasse Larsen Byggefirma a/s.

Medarbejdere

Ledelse

allan-borsting-laursenFlemming_Elby

 

 

 

 

Allan Laursen              Flemming Eibye

Administration

Photo 28-02-13 13.18.54Photo 28-02-13 13.19.36

 

 

 

Dorthe Sørensen       Helle Magnusson

Byggerådgivere

Flemming_Elbykenneth-poulsenallan-nilesen

 

 

 

Flemming Eibye         Kenneth Poulsen       Allan Nielsen

Byggeledere

janus-wehnerJohnny-Tveen-Jnsenstig-villefrance

 

 

 

Janus Wehner            Johnny Jensen            Stig Villefrance

Byggeprocessen

Fase 1

Der er god grund til at tænke sig om, inden man skriver under på en byggegrund. Først og fremmest handler det naturligvis om at pejle sig ind på et område, der matcher behov og ønsker. Men ligeså vigtigt er det at tjekke afgifter og jordbund, inden man for alvor forelsker sig i en specifik grund. Begge dele kan nemlig byde på kedelige økonomiske overraskelser.

Hvor vil I bo?

Måske ved I allerede, hvor drømmehuset skal stå og venter kun på, at en ledig byggegrund skal dukke op i området. Det kan også være I er åbne over for alternativer. Uanset hvad er det vigtigt, at beliggenheden matcher jeres behov. Tænk over afstanden til skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og offentlig transport. Det kan også være, det er væsentligt for jer at bo relativt tæt på motorvejen i forhold til jobbet.

Hvem udbyder grunde i området?

Når I har kredset jer ind på et område, er næste skridt at finde ud af, hvem der udbyder grunde til salg. Ofte er det kommunen, og I skal i så fald henvende jer til Borgmesterkontoret. I kan også kontakte en ejendomsmægler eller et byggefirma i området for at få hjælp til at finde en egnet grund. Mange byggefirmaer tilbyder også projektsalg, hvor arkitekturen er bestemt på forhånd, men hvor I har mulighed for at præge materialevalget indenfor.

Hvilken grund skal I vælge?

Desværre er det kun sjældent muligt at vælge og vrage mellem grunde i udstykkede arealer. Ofte foregår fordelingen ved lodtrækning eller i budrunder. Men heldet kan være på jeres side, og det er godt at have gjort sig nogle overvejelser, inden I går efter en bestemt grund. Som hovedregel må man kun bebygge 25 % af grunden, så størrelsen skal være rigtig i forhold til det hus, I ønsker at bygge. Drømmer I om en kuperet grund, skal I regne med ekstraudgifter til planering eller måske endda til et specialtegnet hus. Hjørnegrunde giver mere udsyn, men også flere meter hæk, der skal holdes.

Hvad koster grunden?

Prisen for en grund er ikke altid lige gennemskuelig. Vær opmærksom på, om den pris I får opgivet, er inklusiv alle tilslutningsafgifter (el, vand, varme og kloak) og stikledninger. Ekstra 120.000 afgiftskroner oven i købsprisen er og bliver en kedelig overraskelse for de fleste. Husk omkostninger til skrivning af skøde og registreringsafgift til staten – typisk 6 – 8.000 kr. der som regel deles af køber og sælger.

Og hvad med jordbunden?

Et hus kræver et bæredygtigt fundament. Få derfor foretaget en jordbundsanalyse, hvor huset skal ligge. Som køber har du 21 dage til at få undersøgt jordbunden. Du har inden for denne tidsfrist ret til at lade handlen gå tilbage, hvis det viser sig, at forholdene betyder væsentlige ekstraudgifter for byggeriet. Sælger kan også vælge at dække den ekstra omkostning. Vi hjælper gerne med at finde den bedst mulige grund, og det er altid inkl. i vores kontrakter, at vi undersøger jordbunden og giver en fast pris på evt. ekstrafundering inden opstart af byggeriet.

Fase 2

Inden det første møde med vores kunder får vores kommende bygherre en ”hjemmeopgave”. Formålet med hjemmeopgaven er at komme godt i gang, sikre den bedst mulige kvalitet for begge parter og derved sikre det største udbytte fra starten.

For at vi kan rådgive bedst muligt, ønsker vi derfor følgende tilsendt inden det første møde:

  • Oplysninger om grunden. Det kan dreje sig om lokalplan, måleblad m. koordinatliste, evt. salgspapirer, matrikelkort og kort over stikledningernes placering på grunden. Og hvis der ligger et hus, der skal rives ned, vil vi gerne have et kort med placeringen af det gamle hus.
  • Ønsker og krav til husets indre og ydre fremtræden. Del evt. ideerne op i ønsker og krav. Det er vigtigt for os at vide: 1. Hvad I er enige om. 2. Hvad I er enige om, at I ikke er enige om.
  • Ønsker og krav til os som byggefirma. Hvordan ønsker I spillereglerne? Skal vi lave det hele? Vil I lave noget selv? Ønsker I egne leverancer af f.eks. Inventar og hvidevarer eller andet?

Når vi har gennemgået ovennævnte på det første møde, er vi sikre på, at I efter mødet har en klar mavefornemmelse af, om I skal arbejde videre med Lasse Larsen Byggefirma eller ej.

Fase 3

Når byggegrunden er på plads, er næste skridt at få bygget drømmehuset. Og det er faktisk langt fra så uoverskuelig en proces, som mange tror. De fleste byggefirmaer følger den samme fremgangsmåde, og med et velrenommeret et af slagsen i ryggen er I garanteret et trygt forløb fra A til Z. En typisk byggeproces fra I vælger drømmehuset, til I får overrakt nøglerne til jeres kommende hjem, ser ud som beskrevet herunder:

Valg af drømmehus

På et indledende byggemøde ser I, sammen med en konsulent fra byggefirmaet, nærmere på jeres boligønsker og -krav i forhold til grundens muligheder og eventuelle begrænsninger i lokalplanen. Det er også her I vælger materialer. Vi anbefaler altid at det 1. møde med boligrådgiveren finder sted på byggegrunden, da det er det bedte udgangspunkt for vores rådgivning.

Entreprisetilbud

Vores egen tegnestue udarbejder et entreprisetilbud samt salgsskitser og efter jeres accept udfærdiges kontrakten.

Rådgivning om placering af hus

Vi rådgiver jer om husets placering på grunden i forhold til tilkørselsforhold og verdenshjørnerne. Dette er dog hos os afklaret inden underskriften, da f.eks. dårlige tilkørselsforhold, jordbund m.v. kan give ubehagelige efterregninger senere.

Godkendelse af tegninger

I godkender husets plan-, facade- og detaljetegninger i forhold til eventuelle ændringer, I har haft til de originale tegninger. Herefter udarbejder vi projekteringen og sender den til kommunen for at indhente tilladelse til at bygge. Kommunen vurderer bl.a., om byggeriet opfylder bygningsreglementet og eksisterende krav til byggelinjer i området.

Gennemgang af rådgivende ingeniør

Vi samarbejder desuden med rådgivende ingeniører, som udarbejder en komplet rapport over alle husets detaljer – en ekstra sikkerhed for at alt er gennemtænkt fra kælder til kvist.

Opsummeringsmøde

Inden det første spadestik tages, mødes I med vores produktionschef og en materialevalgskonsulent for at aftale og godkende de sidste konkrete detaljer omkring materialer.

Byggeriet går i gang

Et typisk byggeforløb for et Lasse Larsen Byggefirma hus kunne se sådan ud:

Uge 1 og 4:

Soklen laves inkl. VVS-arbejder, herunder gulvvarmeslanger m.v.

Uge 5 og 6:

Expan vægelementer er rejst. I køkken/alrummet og/eller stuen er rumhøjden op mod 300 cm mod normalt 240 cm. Højden giver mulighed for spændende lysindfald, hvis kunden ønsker det.

Bjælkespær oplægges med 2,5 cm fald pr m. Der isoleres med 34 cm isolering. Byggeriet udføres uden udhæng, men afsluttes med murkrone.

Uge 7-8-9:

Tagkonstruktionen er næsten færdig. Over spær lægges 18 mm OSB plader og herover 2 lag pap. False ved vinduer er monteret og polystyrol isolering om vinduer er monteret.

Montering af lofter i køkken/alrum. Ved gipslofter anbefaler vi i køkken/alrum og stue specielle akustikplader, som er udviklet sammen med producenten. Akustikplader skal sikre, at der undgås rumklang, som er et irritationsmoment i mange nybyggerier med højt til loftet og med hårde materialer.

Uge 12:

Vinduer er monteret og afdækket med plast. Murstenstypen er valgt på materialevalgsmøde, og murerarbejdet er påbegyndt. Der isoleres i ydervægge med 19 cm isolering.

Uge 13-14:

Gulvklinker i køkken/alrum og stue er lagt. Der er forskallet til lofter.

Fliser og evt. badekar i forældrebad er monteret. Flisernes type og størrelse bestemmes inden byggeriet går i gang hos vores leverandør. Evt. badekar er indmuret eller med frontplade. Bag badekar er der monteret fliser til gulv og der er vådrumsbehandlet.

Uge 15-16:

Malerarbejdet udføres. Alle vægge fuldspartles og beklædes herefter med filt. Resultatet bliver en fuldstændig glat flade, som fremtræder meget eksklusivt.(alternativt kan vælges fuldmuring/vandskuring, hvilket forlænger byggeforløbet ca. 4 uger). Loftet er spartlet og tapet over samlinger og er klar til påsprøjtning af maling. Sidelyset fra højtsiddende vinduer kaster, ved de første solstråler, et fantastisk lys ind i stuen.

Alle lofter og vægge er malet. Trægulve er monteret. Udvendigt murværk er færdigt og indvendig montering af døre og fodlister er begyndt.

Uge 17:

Køkken og øvrigt inventar er monteret. Fabrikatet er Svanekøkken hvis Lasse Larsen Byggefirma står som leverandør og for montage. Senere monteres emhætte.

Uge 18:

Huset er nu færdigt og der afholdes mangelgennemgang.

Uge 19-20:

Vi laver mangeludbedring og klargør huset til endelig afleveringsforretning.

Dette kan ændres afh. af hustype og årstid for byggeriet

Fase 4

Når de sidste mangler er udbedret, er vi klar til den store dag: Huset afleveres og nøgle overdrages. Såfremt der måtte være små fejl og mangler ved indflytning, deponeres og tilbageholdes et beløb svarende til værdien af manglerne. Beløbet frigives til Lasse Larsen Byggefirma, når de er udbedret og huset er mangelfrit. Ovennævnte er med alle mulige forbehold, men kan ses som et typisk eksempel på et byggeforløb.

Fase 5

Et hus ”sætter sig”, populært sagt. Derfor tilbyder vi en 1-årig gennemgang jf. AB-Forbruger, hvor eventuelle fejl og mangler, der er dukket op, kan rettes eller udbedres.

Energi

Der anvendes en række forskellige betegnelser for bygninger med forskellige behov for energiforsyning. I Danmark findes i dag kun én officiel klassificering inden for Lavenergibyggeri: Lavenergiklasse 2015. Den tidligere Lavenergiklasse 2, er med BR10 (Bygningsreglementet) minimumslovkrav for nybyggeri. De er begge beskrevet i Bygningsreglementet og er dermed en del af den danske lovgivning.

Alle Lasse Larsen huse opfylder naturligvis lovgivningen vedr. energiforhold, som er reguleret BR10. Hvorvidt en bygning efterlever henholdsvis minimumslovkravet eller lovkravet til Lavenergiklasse 2015 afgøres ved en beregning, som tager udgangspunkt i hvilken/hvilke varmekilde(r) du som husejer foretrækker. Der er nemlig forskel på, hvordan du kan opnå en vis mængde energi. Det kan f.eks. dreje sig om jordvarme, solvarme eller en kombination – eller noget helt fjerde. Alle Lasse Larsen huse kan opgraderes til at opfylde lavenergiklasse 2015.

Prismæssigt vil det sikkert overraske ganske mange, at det kan lade sig gøre at varme et Lasse Larsen hus op for 271 kr. pr. måned.

Bæredygtighed er et buzzword i byggebranchen, som bider sig mere og mere fast. Samtidig er det også et ganske komplekst område, fordi der er mange vinkler på bæredygtighed. Og nogle vinkler er mere oplagte end andre, når vi taler om byggeri. F.eks. er materialevalg, affaldshåndtering, energimæssige og miljømæssige spørgsmål de mest åbenlyse udfordringer, som byggebranchen skal forholde sig til. Men der er andre og mere abstrakte former for bæredygtighed. Bl.a. den sociale bæredygtighed der handler om bygningens funktioner. Hos Lasse Larsen Byggefirma følger vi udviklingen meget tæt, og går også i dialog med kunden i forhold til bæredygtighed. Herudover er hele lovgivningen på området et fokuspunkt, for hvad der var frivilligt i går er måske blevet til lovgivning i dag. I Danmark arbejdes der i øjeblikket med at finde frem til en fælles model for certificering af bæredygtigt byggeri, der vil være hensigtsmæssig at anvende for den danske byggebranche. Det vil i fremtiden gøre det lettere at dokumentere de bæredygtige tiltag, samt hvor langt man i det enkelte byggeri er nået i forhold til byggeriets samlede bæredygtighed.

Konkret bruger vi udelukkende PEFC mærket træ. PEFC er verdens førende skov-certificeringssystem med over 200 mio. ha certificeret skov på verdensplan. Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift er udviklet og ejet af PEFC Danmark. Det danske PEFC certificeringssystem er godkendt af PEFC International.

Herudover anvender vi udelukkende loft og væg materialer, der er indeklimamærket. Indeklimamærket stiller krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er indholdet af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der frigives til indeluften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften. For loftprodukter gælder endvidere, at de er prøvet med hensyn til afgivelsen af fibre og partikler. Indeklimamærket stiller krav til produktet: Der er en øvre grænse for, hvor stor afgasningen må være, ligesom der er krav til hvilke stoffer, der må afgasse. For eksempel må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne. Derudover stilles der krav til lugtindtrykket fra produktet. For loftprodukter er der ligeledes en øvre grænse for, hvor mange fibre og partikler, der må frigives.

Endelig er vi medlem af nyhussektionen under Dansk Byggeri, og efterlever naturligvis sektionens krav til kvalitetssikring.

Nyhedsbrev

Fornavn og efternavn: *
Adresse: *
Postnr. og by: *
Telefon: *
E-mail: *
Information om jeres grund:
Husinfo (Kort om jeres ønsker/krav):
Tidshorisont:
Ønsker byggemøde:
Ja tak
Nej tak
Hvorfra kender du Lasse Larsen byg:
Aviser
Internet
Online debatfora
Online artikler
Bekendte
Byggeskilte på byggegrund
Byggeudstilling
Tidligere erfaringer
Andet
Har du set vores annonce i JP/Living:
Living/JP
På Internettet
Ejendomsavisen